doctus (n.)
مؤدّب مخرّجmuʾaddab muḫarraǧ
nominalized pass. part., pleonasm ʾdb ḫrǧ – well-mannered and educated person-
Aris. Anim. II 639a7: Et ego credo quod doctus debet habere hanc dispositionem
Kruk: وانا اظن انه ينبغى ان يكون المؤدب المخرج على مثل هذه الحال
- 1 Aris. Anim. II